Hvorfor vælge plastvinduer- og døre?

Du har sikkert hørt folk tale om plastikvinduer, PVC vinduer eller blot plastvinduer, og du undrer dig muligvis over, om disse typer af vinduer egentlig er de samme, og hvad fordelen ved disse er. Plastvinduer, også kaldet plastikvinduer, er fremstillet af materialet polyvinylklorid – materialets forkortelse er blot PVC. PVC er en af de stærkeste og mest holdbare plasttyper, der findes.

Vores Nordic Design Plus-serie er faktisk kompositvinduer, hvilket er en videreudvikling af plastvinduet. Plastmaterialet er blevet forstærket vha. glasfibre som er med til at gøre vinduet endnu mere holdbart. RAU-FIPRO® styrker stabiliteten og holdbarheden i forhold til det traditionelle plastvindue. Du kan derfor være sikker på, at du får et vindue, der holder i mange år, hvis du vælger et af vores plastvinduer.

Hos Midtjysk Vinduer har vi et stort udvalg af plastvinduer til konkurrencedygtige priser og i særdeles høj kvalitet.

Hvorfor vælge vinduer og døre i plast?

Nu kunne du sikkert godt tænke dig at vide, hvad der skulle være så godt ved disse plastvinduer- og døre. De største fordele ved at vælge vinduer og døre af plastik frem for andre materialer er følgene:

  • Nyere og flottere designs
  • Pengebesparelser grundet lang holdbarhed
  • Tidsbesparelser grundet minimal vedligeholdelse

Som sagt har trævinduer i mange år været dominerende. Førhen har mange set ned på plastvinduer, da de ofte ikke kom i særlig varierende størrelser eller designs. Man så ofte, at plastvinduerne var klodsede og de pyntede ikke ligefrem. Sådan er det heldigvis ikke længere. Vores plastvinduer har en opbygning, der sagtens kan konkurrere med de traditionelle trævinduer. Og ofte oplever vi, at folk der aldrig tidligere ville overveje plastvinduer, bliver helt vilde med idéen, når de ser kvaliteten helt tæt på. 

I dag findes plastvinduerne i forskellige former, farver og med forskellige funktioner. Glansen på de nyere plastvinduer er også lavere, så det nu til dages er sværere at skelne mellem de klassiske trævinduer og de nyere plastvinduer. De bedste typer plastvinduer har altså en række fordele, som er værd at tage med i betragtning. De kan på flere punkter være at foretrække i forhold til de traditionelle vindue typer.

Trævinduer kontra plastvinduer

Trævinduer kan se rigtig flotte ud – dette gælder især i en ældre bygning. Denne type vinduer har formodentlig også en nostalgisk værdi hos de fleste, da mange er vokset op med, at dette var det eneste og rigtige valg. Trævinduerne kan til gengæld også se enormt triste ud, hvis de ikke har fået maling eller træbeskyttelse i et stykke tid. De skal derfor males gang på gang, hvis man ønsker at vedligeholde deres udseende. Man kan desværre også nemt risikere, at de oftere skal udskiftes, da de for eksempel kan rådne. Plastvinduer eller PVC vinduer, som de også kaldes, er derimod langt nemmere at vedligeholde sammenlignet med trævinduerne. De tager nemlig ikke imod svamp og rådner eksempelvis ikke. Malingen kommer heller ikke til at krakelere, og plastvinduerne kræver naturligvis ingen træbeskyttelse.

Disse vinduer er altså et billigere og mere praktisk alternativ i længden, da man slipper for tid, kræfter og udgifter til blandt andet maling og pensler. I Danmark har vi alle fire sæsoner, og det kan derfor være rigtig hårdt ved folks vinduer. Plastvinduerne er som sagt lavet af materialet PVC, og dette kan stå imod det skiftende vejr, da det er UV-modstandsdygtig. Det kan altså være ret skønt at slippe for at skulle male eller udskifte sine vinduer på grund af de foranderlige årstider, som bliver mere og mere ekstreme.

Endnu en fordel ved plastvinduer er, at delene deri godt kan være lettere at udskifte. Har du et element, der trænger til at blive udskiftet, er det knap så svært, da samlingerne er lavet til at kunne blive udskiftet nemmere. De traditionelle vinduer af træ er en del mere bøvlet at få udskiftet, så på dette punkt er plastvinduerne en smule mere praktiske. Det er også vigtigt at nævne, at mange plastvinduer er lavet af et isolerende materiale. De kan derfor sagtens have en lige så god isoleringsevne som de traditionelle trævinduer.

Hvorfor vælge plastvinduer- og døre?
5 (100%) 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *